Top Banner

Q&A


Q: Hvad kan jeg søge om støtte til?

A: Du kan søge om støtte til udgifter, der har med din uddannelse at gøre. Det kan være bøger, studierejser, kursusudgifter m.v. Følgende udgifter har ikke med din uddannelse at gøre: fitness, husleje, kost og logi på skolen, mobil, transport omkostninger til dine forældre, samvær med dine børn, afdrag på din gæld samt meget mere.

  

Q: Hvorfor har jeg fået afslag?

A: Dit afslag kan skyldes mange ting. Men gennemgå huske- listen og hvis din ansøgning opfylder alle punkter og ansøg-ningen vedrører udgifter i forbindelse med din uddannelse, så er det formentlig et spørgsmål om, at der har været an-dre, der har haft et større behov end dig.
 

Mangler du ét eller flere punkter på listen, er det forment-lig derfor, du har fået afslag. Bestyrelsen kender ikke dig, din situation eller din uddannelse og hvis du ikke sørger
for at redegøre for dine egne forhold, kan bestyrelsen ikke tage dem i betragtning.

  

Q: Får jeg en begrundelse?

A: Du får ingen begrundelse for afslag eller meddelt støtte. Bestyrelsen modtager mange ansøgninger og der er ikke tid til at lave en fyldig redegørelse i besvarelserne af ansøg-ningerne. Af samme årsag er det ikke muligt for bestyrelsen at give dig en begrundelse, hvis du ringer efterfølgende.
  

Q: Hvilken dokumentation skal jeg vedlægge for afholdte betalinger?

A: Det skal være muligt for bestyrelsen (og i sidste ende SKAT) at se, hvad fonden betaler til. Derfor skal besty- relsen have dokumentation på udgiften og dokumentation på betalingen. Eksempelvis en kvittering fra netbank, hvoraf fremgår beløb og konto, det er overført til eller kvittering fra et girokort.
  

Q: Kan jeg søge om støtte til kommende betalinger?

A: Som udgangspunkt betales kun støtte til afholdte udgif-ter. Da støtten betales efter udgiften er afholdt, kan den udbetalte støtte frit anvendes på eksempelvis studierejse. Derfor vil endnu ikke betalt opkrævninger kun under særlige omstændigheder blive betalt.
  

Q: Hvilken dokumentation skal jeg vedlægge for kommende betalinger?

A: Ansøgningen skal vedlægges opkrævningen hvoraf det frem-
går, at du bliver afkrævet et beløb og det skal helst gerne være så aktuelt, at det er et girokort, du vedlægger som do-kumentation. Hvis du får meddelt støtte, vil bestyrelsen be-tale hele eller en del af beløbet direkte til skolen eller den institution, der kræver beløbet betalt.
  

Q: Skal jeg vedlægge mit budget?

A: Det vil være en meget god idé at vedlægge et budget, så bestyrelsen kan få et indtryk af, hvilke udgifter du har i dagligdagen.
  

Q: Skal jeg have et job?

A: Det er ikke en forudsætning at du har et arbejde ved si-
den af dit studie, men ansøgere, der selvom de har et arbej- de har svært ved at få deres hverdag til at hænge sammen, vil formentlig få støtte frem for dig. Ligeledes er fonden ikke en måde at undgå SU lån, men en mulighed for de, der er så økonomisk trængte, at de med SU lån og/eller et fritids-
job stadig ikke kan få pengene til at slå til.
  

Q: Gør det noget jeg har en opsparing?

A: En mindre opsparing vil formentlig ikke have betydning, men er der tale om et større beløb, vil du formentlig få af-
slag. Fonden er til for at hjælpe studerende med penge, så de kan gennemføre deres uddannelse og ikke så de kan spare op ved siden af deres uddannelse.
  

Q: Hvad betyder min samlever/ægtefælles indkomst?

A: Hvis din samlever/ægtefælle har en høj indkomst, vil det påvirke dine muligheder for at opnå støtte, da bestyrelsen har en forventning om, at du har færre udgifter som følge af, at I er to til at afholde udgifterne. Ligeledes er der mellem ægtefæller forsørgerpligt.
  

Q: Betyder det noget at jeg har børn?

A: Hvis børnene er under 18 og bor hos dig, vil det helt bestemt have en betydning for vurderingen af din ansøgning. Bor børnene ikke hos dig, men betaler du bidrag til deres forsørgelse, så skal du huske at anføre det i ansøgningen, da det også kan indgå i vurderingen. Bor børnene ikke hos dig og har du ingen bidragspligt eller er de over 18, vil det som udgangspunkt ikke have betydning for din ansøgning.
  

Q: Betyder mine karakterer noget?

A: Dine skoleresultater er stort set ubetydelige. Fondens formål er at støtte elever, der ønsker at uddanne sig inden for søfartsbranchen. Manden bag fonden, Karl Overgaard, var selv fisker og hans ønske var, at hjælpe unge og voksne, der også ønskede at følge denne vej. Af forskellige årsager er denne gruppe udvidet til elever på maritime uddannelser, el-
ler som det står i fondens fundats: søfolk under uddannelse.
  

Q: Betyder det noget, om det er efteruddannelse?

A: Det betyder ikke noget, om det er din første uddannelse eller om det er som led i at komme ud af arbejdsløshed. Det vigtigste er, at du som ansøger opfylder betingelserne for at søge. I visse tilfælde kan det endog anses som et plus, at der er tale om en efteruddannelse.
  

Q: Betyder det noget, om det er en kort eller en lang uddannelse, jeg har valgt?

A: Uddannelsens længde betyder ikke noget. Så du kan også søge om støtte til halvårlige kurser/uddannelsesforløb, der har betydning for din færdiggørelse af uddannelsen.
  

Q: Betyder det noget, at jeg får SU?

A: Som oftest vil en SU suppleret med et SU-lån og/eller et fritidsjob være rigeligt til at studerende i Danmark kan komme igennem deres uddannelser. SU vil derfor komme til at spille ind i vurderingen, da en ansøger med fritidsjob og SU unægtelig vil have en højere indkomst end en ansøger kun med et job.
  

Q: Hvor mange gange kan jeg ansøge?

A: Du kan søge én gang til hvert bestyrelsesmøde. Det gælder også, hvis du allerede har fået støtte. Og er du i tvivl om du kan søge, så sæt kryds i dispensations ansøgningen.
  

Q: Hvad er forskellen på en almindelig ansøgning og en dispensationsansøgning?

A: En dispensationsansøgning er en ansøgning, der ikke opfylder betingelserne for en ordinær ansøgning på alle punkter. Det er dog en betingelse, at begrundelsen er mere uddybende, da det er begrundelsen, der bliver afgørende for, om du kan blive tildelt støtte eller ej.

  

Q: Kan jeg sende materiale efterfølgende?

A: Nej. Hvis ikke du sender de bilag og den dokumentation, der er minimumskrav om, vil din ansøgning blive kasseret uden videre. Bestyrelsen vil ikke kræve bilag eftersendt.
Hvis ikke bestyrelsen har, hvad de skal bruge til bestyrel-
sesmødet, vil ansøgningen blive afvist.